Skark; Julekoncert
29. december 2009
Tirsdag aften den 29. december holdt strenge ensemblet Skark en julekoncert i Bibliotekssalen. De følgende værker var på programmet: Corellis Julekoncert, Hinsta kveðja (Sidste hilsen) af Jón Leifs, Serenade af Elgar, Musica Dolorosa af Vasks og en premiere af et værk af den unge komponist Viktor Orri Árnason.
Strenge ensemblet Skark blev etableret i sommeren 2008 af musikkonservatorie-studerende i Island og i udlandet. Ensemblets dirigent er Bjarni Frímann Bjarnason som også spiller viola.
En hyggelig aften til alle tilstædeværende.
|
Et gratis program med julesange
19. december 2009
Lørdag eftermiddag den 19. dec. holdt den Nye-Kvartet (Nýi-Kvartettinn) en julekoncert i Bibliotekssalen. Kvartetens medlemmer er de følgende fremragende kunstnere: Gissur Páll Gissurarson tenor, Árni Heiðar Karlsson pianist, Hjörleifur Valsson violinist og Örnólfur Kristjánsson cellist. De spillede og sang klassiske jule- og adventsange fra sin CD; Fegursta rósin.
Entré var gratis og tilhørerne var af al alder.
|
Udstillingen Postkorteår blev åbnet
17. december 2009
Kunstnerne Vera Sölvadóttir og Jarþrúður Karlsdóttir har sat op en udstilling i Kulturhuset. Udstillingen kaldes Postkorteår og er en slags opfølgning på deres performance, som gik ud på at sende et postkort hver uge over et år til en fremmed i udlandet med venlig hilsen, hvor de fortæller um de centrale begivenheder i deres liv i de sidste dage. Udstillingen sammenstår af fotografier af postkorterne, et lyd-værk og en video-installation.
Under åbningen gav Markús Örn Antonsson, Kulturhusets leder, en tale og Jarþrúður Karlsdóttir spillede på klaver og sang nogle sange hun selv har skrevet akompagneret af Hallvarður Ásgeirsson guitarist.
Udstillingen varer indtil den 7. marts 2010.
|
December fyldt med musik og anden aktivitet
30. november - 13. december 2009
Den første halvdel af december har været livlig her i Kulturhuset; der er blevet holdt koncerter næsten hver dag og der var et åbent hus med familieaktiviteter lørdag den 12.
Islands Kunstakademi holdt dets efterårskoncerter i Bibliotekssalen. Musik og sang; de studerende performerede foran et publikum og deres lærere vurderede deres præstation. Koncerterne var åbne til alle og entré gratis.
Et varieret musikprogram blev opført den 1. dec. , da nogle islandske musikere, som havde været med til islandske kunstfestivaler i Kanada, optrod med nogle sange hver. Koncerten blev holdt af et selskab, som tager sig af det kulturelle forhold mellem Island og efterkommere af islandske indvandrere i Kanada.
Sanger/sangskriver Fabula holdt en koncert i andledning af udgivelsen af hendes første album om aftenen den 4. dec. og gruppen AdHd hold ligeledes en koncert i andledning af udgivelsen af sit første album søndagaften den 13. dec.
Om eftermiddagen den 12. december var der åbent hus med gratis entré og familieaktiviteter. Der var dukketeater, trubadorer og et teaterstykke på programmet.
|
Newcastle - New York - Nye Island – en ny kunstudstilling i butikken og caféen
7. december 2009
Udstillingen indgår i den serie af kunstudstillinger, som Kulturhuset arrangerer nu for tiden. Kunstneren Yst udstiller kul- og rødkridttegninger. Udstillingens titel, Newcastle – New York – Nye Island, forklares ved at tegningerne stammer fra kunstnerens ophold i Newcastle i 2007 og New York 2008 og i Island efter krakket. Yst fortolker sit emne således: Håbet medbringer alle, som kaster sig ud i noget nyt og opbyder alle sine kræfter. Det gælder både ny placering i rum og tid – og genspejling i benævnelser, som indebærer noget nyt.
Udstillingen varer gennem året mørkeste måneder, fra beyndelsen af december til og med februar.
Yst er psykolog med MFA grad fra Newcastle. Hun har udelukkende arbejdet som kunstner i det sidste årti.
Nærmere oplysninger: www.yst.is .
|
Kristín Bergsdóttir holdt koncert
22. november 2009
Søndag aften den 22. november holdt Kristín Bergsdóttir koncert her i Kulturhuset i andledning af udgivelsen af hendes første album. Albumet kaldes Mubla og dets 14 sange og texter er alle skrevet af Kristín, enten på engelsk eller islandsk.
Kristín Bergsdóttir er ung sangerinde og komponist. Hun er uddannet sanger og er nu sidste års studerende i komposition i Islands Kunstakademie.
De musikere som spillede med er de følgende: Kristín Bergsdóttir, sang og klaver, Magnús Tryggvason Elíassen, trommer, Arnljótur Sigurðarson, el-bas, Steingrímur Teague, keyboards, Ómar Guðjónsson, guitar, Kjartan Hákonarson, trompet, Samúel Jón Samúelsson, trombone og Þórður Hermannsson, viola.
|
Program på sprogets dag
16. november 2009
Kulturhuset, sammen med Kulturselskabet Hraun i Öxnadalur, arrangerede et program Jónas Hallgrímsson til ære på sprogets dag, den 16. november.
Programmet bestod af taler og kormusik: Markús Örn Antonsson, Kulturhusets leder, gav velkomst og Gerður Kristný, forfatter og digter, gav en tale hun kaldte: Hvordan bliver man folkets yndling? Den islandske titel henviser til Jónas Hallgrímsson, digter og naturforsker (1807-1845), den eneste som kan kaldes folkets yndling (ástmögur þjóðarinnar). Medvirkende i programmet var Hamrahlíðarkoret med sange til Jónas Hallgrímsons digte af Atli Heimir Sveinsson, Hróðmar Ingi Sigurbjörnsson, Ingi T. Lárusson, Jón Nordal og Jón Leifs. Dirigent: Þorgerður Ingólfsdóttir. Tryggvi Gíslason, formand til Kulturselskabet Hraun i Öxnadalur, præsenterede programmet og causerede om de tekster som var på korets program. Ind i mellem steg nogle kormedlemmer frem og sang solo eller spillede på instrumenter. En flot optræden hos koret!
Helt igennem var programmet en stor succes. Det eneste negative er at ikke alle gæsterne fik plads i salen!
|
Fra Lilleput til Paris
22. oktober 2009
Den 22. oktober holdt kammergruppen Nordic Affect koncert i Kulturhusets bibliotekssal under titelen Fra Lilleput til Paris. Under den musikalske rejse gjorde de blandt andet ophold i Parises skumle stræder og Gullivers Lilleput-land.
Nordic Affect blev etableret i 2005 og har spillet i Island, Danmark, Holland og England. Denne gang spillede to af medlemmerne, barok-violinisterne Halla Steinunn Stefánsdóttir og Sara DeCorso, duo fra 1700tallet af Haydn, Leclair og Telemann. I bland med musikken fortalte de om komponisterne og deres værker, bl. a. Telemanns muntre Gullivers suite. Den følgende weekend spillede gruppen de samme værker på koncert i den danske kirke i Paris.
Tilhørerne lod sig henrives med på rejsen til værkernes forsvundne eller skjulte steder. Reykjavik kommune og Musikfonden støttede koncerten.
|
Skúli Sverrissons koncert
18. oktober 2009
Efter et længere ophold i udlandet holdt bassisten Skúli Sverrisson for nylig koncert i Kulturhuset. Han har i de sidste år boet i New York og turneret med musikere, bl.a. Laurie Anderson, Lou Reed, Ryuichi Sakamoto og gruppen Blonde Redhead. På programmet var bl.a. musik fra Sverrissons album, Seria, og medvirkende var nogle som var med i den indspilning og derudover de islandske musikere Ólöf Arnalds og Davíð Þór Jónsson.
Det viste sig, at mange var spændt på at høre Sverrisson spille, alle siddepladser i lokalet var optaget og mange måtte nøjes med ståplads. |
Hvad ligger der bag ved horisonten...
17. oktober 2009
Lørdag den 17. oktober inviterede Kulturhuset til opførsel af skuespillet Hvad ligger der bagved horisonten... i anledning af husets 100års jubilæum. Projektet blev udført i samarbejde med Airwaves og præsenteret som part af festivalens Off-Venue program. Med hensyn til de mange Airwaives gæster fra udlandet blev værket fremført på engelsk.
Hvad ligger der bagved horisonten... kan betegnes som en slags solo-musical-play som tager tilskuerne med på ekpedition for at udforske følelser blandt Islands første nybyggere. Var de modige og dristige eller forvirret og dumdristige? En af dem, Ísgerður, forbereder udrejsen, udfordrer de farer hun møder undervejs og kæmper for det hun mener er rigtigt og retfærdigt.
Værket blev oprindelig opført under Art Fart festivalen nu i sommer. Gammel islandsk musik er føjet sammen med teksten. Forfatteren, fortælleren og sangeren er Svanlaug Jóhannsdóttir. Medvirkende var guitaristen Rúnar Steinn Benediktsson og violinisten Embla Uggadóttir. Der var fri adgang og vel mødt.
|
Flora Islandica udstilles i Kulturhuset
7. oktober 2009
Publikationen Flora Islandica udstilles nu i Kulturhuset. Bogen indeholder 271 tegninger af blomster i Islands natur lavet af maleren Eggert Pétursson. Tegningerne er fremstillet i farver og reel størrelse lige som de oprindelig kom fra kunstnerens hånd. Bogen udgives i kun 500 eksemplarer, som er påtegnet af kunstneren.
Kulturhuset udstiller bogen, idet den anses for at være en fremragende tilføjelse til islandsk kulturarv i bogform. Værket kan også sættes i relation til det naturhistoriske museum, som havde plads i huset gennem mange år.
Eggert Pétursson er især bekendt for sine malerier af islandsk flora, ikke mindst oliemalerier af blomster. De har i høj grad bidraget til kunstnerens berømmelse herhjemme og udenlands. Hans nære interesse for naturen og botanik virker tydeligt ind på værkerne. Oprindelig var billederne i Flora Islandica udarbejdet for bogen Islandsk flore med farvebilleder af Ágúst H. Bjarnason som blev udgivet 1983 med stærkt formindskede originaltegninger.
Bogen er tilrettelagt af designerne Snæfríð Þorsteins og Hildigunnur Gunnarsdóttir, som har vundet priser for dette værk både her hjemme og i udlandet. Det bord, som bogen udstilles på, er designet af Daníel Magnússon, som er kendt både som kunstner og designer.
Crymogea udgiver bogen, som udstilles til 1. december.
|
Fotografier af to kunstnere på udstilling i butikken og caféen
25. september 2009
De kunstnere, som nu udstiller sine værker i butikkens og caféens række kunstudstillinger, er Sigurður Gunnarsson (1978) fotograf og Kristín Elva Rögnvaldsdóttir (1972) kunstner. De udstiller, begge to, fotografier, Sigurður i butikken og Kristín Elva i caféen.
Sigurður udstiller fotografier af såkaldte goðar eller goder hos Asatrofællesskabet i Island under titelen Islands Goder. Han fotograferede selskabets forkyndere i foråret 2006 og udstillede fotografierne det samme år i Mokka Café. De er sort-hvide og hånd-forstørrede på ægte papir (fiber). Sigurður er uddannet som fotograf og historiker.
Kristín Elvas fotografier stammer som regel fra hendes sommerhus i Vest Island og området rundt omkring. Udover fotografierne udstiller hun en tegning i Grønlandsk mumie-stil. Værkerne stammer fra dette år og udstillingens titel er Mumiemusen. Kristín Elva har studeret kunst og antropologi.
Ustillingen varer i ca 2 til 3 måneder. |
Sammenkomst på frimærkets dag; et nyt frimærke med Kulturhuset blev udgivet og en ny udstilling fra Islandspost blev åbnet
16. september 2009
En sammenkomst blev arrangeret Kulturhusets bibliotekssal den 16. september; frimærkets dag. Den dag udkom et frimærke i anledning af Kulturhusets 100 års jubilæum. Kulturhusets leder, Markús Örn Antonsson, gav en tale og det gjorde ligeledes Ingimundur Sigurpálsson, Islandsposts direktør , og Sigurður R. Pétursson, formand i Landsforeningen af frimærkesamlere.
Ved denne lejlighed blev en ny udstilling; Post- og trafikhistorie – landpost, biler, skib og fly åbnet. Vilhjálmur Sigurðsson arrangerede udstillingen her i Kulturhuset på Islandsposts vegne.
Trafikmidler til transport af post og passagerer til lands, til vands og i luften har været et af de mest almindelige og populære motiver på islandske frimærker, ikke mindst efter republikkens oprettelse. På udstillingen vises sjældne frimærker fra Árni Gústafssons prisbelønnede samlinger, som omfatter Islands luftposthistorie og Islands skibspost. Desuden viser udstillingen de islandske frimærkers 136-årige historie og produktionsprocessen for miniarket, der er tilegnet Islands Kulturhus.
Udstillingen står åben indtil den 1. december.
|
Kulturnat
22. august 2009
Kulturhuset stod åbent i næsten 12 timer på Kulturnat og gæster strømmede til hele tiden. Om aftenen optrådte musikerne Hjörleifur Valsson og Vadim Fedorov og skuespillerne Þórunn Lárusdóttir, Baldur Trausti Hreinsson og Arnar Jónsson med et program om Jørgen Jørgensens dage som konge i Island et par uger for 200 år siden. Det grinagtige program tiltrak gæster og blev opført to gange; kl. 21 og 22.
Kulturhusets restauratør, Jón K. B. Sigfússon, har indgående saglig viden om madlavning gennem århundrederne her i Island. På Kulturnat bestod menuen af et udvalg inspireret af skik og brug ved festlige lejligheder for 200 år siden.
Kulturhuset takker de mange som kom på besøg på Kulturnat.
|
Tre sommerudstillinger åbnede
5. juni 2009

Fredag den 5. juni blev tre sommerudstillinger åbnet. I denne anledning var der en sammenkomst i bibliotekssalen hvor udstillingen Nordisk bogbind 2009 er opstillet. Udstillingen viser 89 bogbind hvor 91 bogbindere fra hele Norden deltager. (To var lavet i samarbejde). Alle indbandt bogen Nordenvind med digter af 18 nordiske digtere og grafiske tegninger af islandske kunstnere. Værkerne var med til en nordisk konkurrance i manuelt bogbind. Det drejer sig om den den 14. konkurrance siden 1956 og den første arrangeret af islændinge. En Islandsk bogbinderforening, som kalder sig JAM-gruppen står for konkurrancen og udstillingen. Udstillingen rejser rundt alle de nordiske lande indtil august 2010.
Islands tidligere præsident Vigdís Finnbogadóttir åbnede udstillingen men Kulturhusets leder, Markús Örn Antonsson, og Svanur Jóhannesson, bogbinder og formand til udvalget som forberedede udstillingen, gav også en tale. Laufey Sigurðardóttir, violinist, og Elísabet Waage, harpist, spillede et par islandske sange og digterne Þorsteinn frá Hamri og Vilborg Dagbjartsdóttir læste deres egne digte fra bogen Nordenvind.

Udstillingen Fåreskind, saffian og shirting blev åbnet i forbindelse med Nordisk bogbind 2009, Udstillingen blev oprindelig udstillet i i Islands Nationalbibliotek – Universitetsbibliotek for at fejre 100-året til bibliotekets bogbinderi. Den er også vel egnet til 100-års jubelæet her i Kulturhuset, hvor Nationalbiblioteket, samt dets binderi, var jo til huse største delen af det sidste århundrede.
Udstillingens titel stammer fra tre slags stof brugt til indbinding af bøger gennem årene. Der vises forskelligt indbundne bøger og værktøj og redskaber brugt indenfor håndværket.

Den tredje udstilling som blev åbnet denne dag omfatter malerier af Hulda Vilhjálmsdóttir. Den tilhører en række kunstudstillinger i Kulturhusets café og butik. Hulda graduerede fra Islands Kunstakademi i 2000 og har udstillet egne værker og deltaget i fællesudstillinger siden 1996.
Hulda arbejder hovedsagelig med landskab og indtryk fra naturen. Hun tolker sin oplevelse af naturen i Island og den følelse at være tæt ved noget vidunderligt, midt i naturen. Alle værkerne stammer fra 2008-2009.
|
Skuespil i Kulturhuset
16. - 30. maj 2009
Skuespiller Margrét Vilhjálmsdóttir ledte en gruppe kunstnere som førte gæster rundt omkring i Kulturhuset for at opleve en performance om grænser og bureaukrati. Indflettet i performancen er der et skuespil om kvinder som træffer hinanden efter en lang krig. Værket kaldtes Orbis Terræ – ORA og var med til Reykjavik Kunstfestival. Mere end 70 kunstnere deltog i værket som skuespillere, musikere og anden slags performance.
Kulturhuset anså dette som en positiv udvidelse af husets traditionelle opgaver og det syntes publikum sagtens også.
|
Gratis
Händel-koncert
19. april 2009
I
anledning af 250-året for Händels død udsendte medlemmer af European
Broadcasting Union et radioprogram i hans ære. Islands radio, Rás 1, deltog med en koncert her i Kulturhuset, hvor kammergruppen Nordic Affect spillede værker af Händel og hans samtidige Thomas Augustine Arne. Udover dette premierte gruppen et værk som Hugi Guðmundsson skrev til denne festkoncert.
Koncerten kunne høres i radioen senere den samme dag. Alle var velkomne i Kulturhuset at lytte til koncerten og salen var fyldt til randen.
|
100
års jubilæum – nye udstillinger
28. marts 2009
Lørdag den 28. marts var der fest i Kulturhuset i anledning af 100 års jubilæet, da der nu er er 100 år siden huset blev taget i brug. Programmet bestod af taler, musik og digter sammen med åbningen af tre nye udstillinger. Markús Örn Antonsson, Kulturhusets leder, gav velkomst og præsenterede programmet. Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, Islands statsminister, Jóhanna Sigurðardóttir, og formanden til Kulturhusets bestyrelse, Salome Þorkelsdóttir, gav taler. Festtalen holdt dr. Vésteinn Ólason, Árni Magnússon instituttets forrige leder, som talte om de mennesker og institutioner, han lærte at kende her i huset gennem årene. Repræsentanter fra sammlingerne som før var i huset gav hilsen, hver fra sin institut. To af dem åbnede ved denne lejlighed udstillinger her i huset i anledning af jubilæet: For det første udstillingen At spørge Naturen — Islands Naturhistoriske Museums historie, som fortæller om Islands Naturhistoriske Museums historie fra dets stiftelse i 1889 til det midlertidigt blev lukket for offentligheden i 2008. Museets blomstringsperiode var de første årtier af 1900-tallet da det havde sin plads i det nuværende Kulturhus’ bygning der dengang blev kaldt Museumsbygningen. For det andet udstillingen Islands Nationalarkiv — 90 år i Museumsbygningen, som består af dokumenter; både angående Museumsbygningen som sådan og vigtige dokumenter vedrørende Islands forfatning.
Til sidst blev udstilling ISLAND:FILM åbnet af kulturminister Katrín Jakobsdóttir. Udstillingen giver et overblik over de vigtigste træk ved islandsk film og derved Islands samfunds- og kulturhistorie de seneste 100 år. Der vises klip af film der afspejler atmosfæren og motivet for vigtige islandske film. På fire „filmøer“ kan man se ca. 100 film efter eget valg og i fuld længde, opdelt i spillefilm, kortfilm, dokumentarfilm og film over litterære værker.
|
Kammermusik
af islandske kvindekomponister
8. marts 2009
Den 8. marts, kvindernes internationale kampdag, holdtes der konsert i Kulturhuset med kammerværker af nulevende islandske kvindekomponister.
Programmet bestod af ni værker af lige så mange kvinder, som alle har været aktive indenfor Islands musikscene. Musikerne var ligeledes alle sammen kvinder, de var elleve i alt; en sanger og instrumentspillere. Konserten varede i to timer.
Koncerten var udsolgt og en stor success.
|
Ny
kunstudstilling i caféen og butikken
20. februar 2009
Inden for Kulturhusets række kunstudstillinger i butikken og caféen vises nu tegninger af Sigga Björg Sigurðardóttir. Hendes tegninger er sædvanligvis af fantastiske væsener, som dog har træk af mennesket. Hun tegner uden at tænke og lader sit indfølingsevne og spontanitet lede arbejdet.
Sigga Björg Sigurðardóttir (f. 1977) bor i Reykjavik men har også studeret og arbejdet i Glasgow, Skotland. Hun har BA-grad fra Islands Kunstakademie (2001) og MA-grad fra Glasgow School of Art (2004).
Sigga Björgs værker er blevet udstilled i flere gallerier og museer, især udenlands, og de findes i private og offentlige samlinger i Island og andre lænder.
Se nærmere her: www.siggabjorg.com
|
Museumsnat
var holdt fredag den 13.
13. februar 2009
Kulturhuset deltog i Reykjavíks museumsnat fredag aften den 13. februar. Museer og udstillingslokaler holdt åbent fra kl. 19 – 24, og det gjorde Kulturhuset også. Der var gratis adgang til udstillinger og program. I håndskrifteudstillingen kunne gæster prøve at skrive med fjerpen på kalveskind med guidning fra museumslæreren. En kor sang islandske sanger, med hjælp fra publikumet. Udover dette var der rundvisning og forelæsninger på islandsk. De fleste gæster i Kulturhuset på museumsnat var Islændinge som var glade for at have lejlighed til at nyde varieret program og udstillinger en aften.
|
Kristallen;
Islands symfoniorkesters kammerkoncertserie: Fra Bøhmen og
Mähren
24. januar 2009
Den
tredje koncert i kammerkoncertserien Kristallen blev holdt
lørdag den 24. januar. Et strygeensemble fra Islands symfoniorkester
optrædte med værker af komponister fra Bøhmen
og Mähren – som er jo koncertens titel. Der var to værker
på repertoiret; Strygekvartet nr. 1 – Kreutzer sonaten af Leoš Janácek og Strygekvartet i G-dur op. 77 af Antonín Dvorák.
Musikerne i strygeensemblet var de følgende: Hildigunnur
Halldórsdóttir, violin, Júlíana Elín
Kjartansdóttir, violin, Guðrún Þórarinsdóttir,
viola, Sigurgeir Agnarsson, cello og Hávarður Tryggvason,
kontrabass.
Koncerten tiltrak ret mange tilhørere som gik tilfredse ud
i aftenskumringen.
|
|