Udstillinger

Håndskrifterne

Nogle af Islands nationalklenodier kan man se på udstillingen Håndskrifterne. Der vises væsentlige håndskrifter fra middelalderen, såsom Eddadigtenes og Snorris Eddaens Codices Regii tillige med lovbøger og kristelige tekster samt, ikke at forglemme, de islandske sagaer.

De gamle skindhåndskrifter gemmer enestående historier, digte og beretninger, der kaster lys over de nordiske folks samfund, religion og tankeverden helt fra Asertroens tid via opdagelsesrejsernes omvæltningstider, landnamstiden og overgangen til kristendommen.

Der kastes lys over perioden før håndskrifterne bliver til, deres tilblivelse, deres rolle, indsamlingen af dem, udgivelse og forskning af dem indenlands og i andre lande. Der fortælles ligeledes i et særligt lokale om selve fremstillingen af dem, garvningen af skindene, kogning af blæk og skrivningen.

Udstillingen er tilrettelagt af Árni Magnússon-instituttet for islandske studier.

Fra 5. oktober 2002. Permanent udstilling

Millennium - første fase

I denne første fase i udstillingen Millennium vises diverse værker fra 1800-tallet til nutiden fra Islands Kunstmuseums samlinger. Udvalgte landskabsmalerier af pionererne, abstraktmalerier og skulpturer fra midten af 1900-tallet og moderne kunst, i mange varierede udtryksformer, udstilles. Landskabet og det nationale træder stærkt frem i islandsk billedkunst, mens internationale strømninger sætter sit præg på værkerne.

Denne udstilling, arrangeret af Islands Kunstmuseum, i Kulturhusets øverste etasje og i korridorerne, markerer begyndelsen af et prosjekt som går ud på at islandsk billedkunst gennem tusind år fylder alle udstillingslokaler i Kulturhuset. Det indebærer samarbejde med Nationalmuseet og Árni Magnússon-instituttet for islandske studier, hvorfra de ældste værker vil komme.

Fra 22. juni 2011. Permanent udstilling

Ønskebarn - Ungdommen og Jón Sigurðsson

Udstillingen Ønskebarn er opført i anledning af, at den 17. juni 2011 er der gået 200 år fra Jón Sigurðssons fødsel. Udstillingen giver indblik i Jóns liv som barn og ung i Island og hvordan han under sit ophold i København helligede sig forskning og kampen for Islands selvstændighed. Jón og hans kone Ingibjörg fik ikke børn, men de tog sig af Jóns nevø, Sigurður, fra 8 års alderen. I udstillingen optegnes farverigt billede af en dreng som vokser op ude på landet, bliver assistent i købmandsbutik i Reykjavík, student og politiker I København; af forholdet til kæresten i Island og deres opdragelse af lille Siggi ude i København, revolutionerne i Europa og hvad det var som islændingene kæmpede for i det nittende århundrede.

Udstillingens titel, Ønskebarn, minder om velkendte udtryk for det islandske folks respekt og kærlighed for Jón Sigurðsson og hans livslange virke for folkets velfærd og landets selvstændighed: Islands ønskebarn, dets stolt, sværd og skjold.

Udstillingen er anlagt med hensyn til børn og derfor er det oplagt for familier og skoleklasser at se den sammen. Forfatteren Brynhildur Þórarinsdóttir, som har genfortalt sagaer for børn, har skrevet teksterne. Billedkunstneren Sigurjón Jóhannsson er formgiveren.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde mellem Kulturhuset og jubilæumskomitéen.

Fra 15. januar 2011 og på ubestemt tid

Bibliotekssalen

I Kulturhusets bibliotekssal, den gamle læsesal, har Islands Nationalbibliotek- Universitetsbiblioteket en bogmindesamling. Der er udstillet mange af Islands litteraturs ypperste værker fra bogtrykkerkunstens begyndelse i det 16. århundrede frem til nutiden. Mange sjældne klenodier pryder udstillingen, såsom den ældste udgivelse af de islandske sagaer, kongesagaerne og Edda-kvadene, Passionssalmerne og Vidalinspostillerne, de såkaldte Lærdómslistarit fra det 18. århundrede, lovbøger og jordebøger, kulturtidskrifter og folkesagnssamlinger fra det 19. århundrede, Halldór Laxness og flere forfatteres digterværker, udvalg af digtsamlinger og meget mere.

Fra 20. april 2000. Permanent udstilling

Nationen og Naturen

Naturfilmen Nationen og Naturen af Páll Steingrímsson vises nu hele dagen. Interesserede kan sætte sig ned og følge med sålænge de har lyst. Udover mennesket er filmens hovedpersoner dyrene omkring os; den islandske hund, hesten, søpapagøjen, edderfuglen, gåsen og sælen.

Páll har fanget samspillet imellem mennesket og naturen på den følsomme og taktfulde måde som han er kendt for.

Filmen er 30 minuter lang og vises uden stop.

Fra tid til anden fra 18. februar 2005

Se min sorte rumpe - Folkesagn og kvinden som helt

Sjáðu svarta rassinn minn, som kan oversættes til Se min sorte rumpe, er titelen på en ny bog skrevet af søstrene Brynhildur og Þórey Mjallhvít Heiðar- og Ómarsdóttir. I bogen genfortæller Brynhildur nogle folkesagn, hvor kvinder og piger er hovedperson og fremtræder som helte, som får overtaget i kampen mod skumle kræfter. Þórey Mjallhvít har malet billederne i bogen. De to har sat op en udstilling med billeder fra bogen og ting og sager som har tilknytning til folkeeventyrenes verden. Derinde kan man møde ting, der indjager skræk og ubehag, hvis man ikke ser sig for.

Fra 11. december 2010 indtil midten af marts 2012

Række kunstudstillinger i butikken og caféen - Småspoven

Edda Heiðrún Backman er en nationalt bekendt skuespiller og instruktør. I slutningen af 2008 besluttede hun at beskæftige sig med en anden kunstart og med stor interesse og stigende kunstfærdighed begyndte hun at male med penslen i munden. Edda Heiðrún viser oliemalerier og akvareller i Kulturhusets kunstudstillingsserie i butikken og caféen, men hun maler også på glas og keramik. Hun laver de fleste af sine værker på MS centret og på Grensás rehabiliteringsinstitutionen.

Fugle har altid været fascinerende i Edda Heiðrúns øjne. De er en del af skabelsen, især af himmelen, og symboliserer frihed og uafhængighed. Fugle har været genstand for kunst og litteratur lige siden mennesket begyndte at udtrykke sig gennem kunstneriske midler.

På Edda Heiðrúns udstilling i Kulturhuset spiller småspoven den førende rolle. Med sit buede næb, lange hals og høje ben, har den endog åbenbaret sig for Edda Heiðrún i drøm som et ternet væsen som hun fortolker i sit værk Drømmespil. I andre malerier viser hun moderen som våger over sine æg, vogter sine unge og vejleder dem. Edda Heiðrúns akvareller er ofte humoristiske, idet mediet fremhæver overraskelse og spontanitet. Ét af hendes billeder viser således skarver, der ser ud til at synge sammen i kor, og en anden viser en småspove, der ser ud til at være særdeles tilfreds med sig selv som skuespiller på scenen.

Foran disse værker glemmer tilskueren, at kunstneren malede dem med pensel holdt i munden. De er et vidnesbyrd om Edda Heiðrúns talent, udholdenhed og kreativitet.

I efteråret 2009 blev Edda Heiðrún optaget på den internationale Association of Mouth and Foot Painters. Hendes assistent og underviser vedrørende maleriet er Derek K. Mundell.

Fra den 1. december 2011 indtil den 29. februar 2012

Udstillinger i mødelokaler

Fra 20. april 2000. Permanent udstilling